Tale ved indvielse af skulptur til Ikast kirke

18-11-2012

Johannes evangeliet kapitel 2 vers 19-22 "Div dette Tempel ned" og Jesus fortsætter, det var ham selv han talte om, han var det nye tempel - Korsfæstelse, gravlæggelse, opstandelse.
Dette er afsnittet hvor Jesus foretager tempel rensningen og jager kræmmerne, altså handelsfolk og finansfolk, ud af templet. Jeg brugte første gang dette motiv, da jeg sammen med min hustru maleren Lene Adler Petersen i maj 1969 udførte aktionen Den nøgne kvindelige Kristus, hvor Lene gik nøgen med et hvidt kors gennem børssalen, og en forsamling af overraskede børsmæglere.Vi fik lukket børsen for een dag.
Visionen med den aktion var at diskutere, at samfundets egentlige kapital ikke er finanserne, pengene, de er en katalysator, nødvendige og praktiske, men ikke det egentlige.
Et samfunds vigtigste kapital er de mennesker, der lever i samfundet, og de skabende evner, ideer og kunnen de besidder, den døde kapital, pengene, så nødvendige de måtte være, kan kun lidt, hvis ikke samfundet kan frisætte og give muligheder for den enkelte borgers visioner, kreativitet, virkelyst.
Det er denne levende kapital, der er det egentlige, som skaber et smukkere og dynamisk samfund.
Problemet idag er at vi er ved at stivne i gold materialisme, hvor kvantitet står over kvalitet, hvor alt der ikke kan måles og vejes ikke tæller.
Ifølge Paulus er vi alle Kristi legeme og lemmer, så vi er templet, og måske har vi nogle kræmmere i os selv, vi skal jage ud.
Opgaven for Ikast kirke var at skabe et sted mellem Rådhuspladsens sekulære rum og Kirkens åndelige rum, hvor det sekulære og åndelige kan mødes og åbent og organisk diskutere og overveje, de værdier vi bygger vores liv og samfund på.
Er vores civilisation og modernitet ved at udpine natur, menneske, kulturer, kunst, kærlighed ….i jagt efter materielle goder og underholdning, der bliver stadig tyndere og tommere, vi kunne overveje, om der mellem menneskets materielle behov og menneskets åndelige væsen kan findes et organisk symbiotisk samliv.
Huset er her - svaret er hos hver enkelt af os.
Tak til Ikast kirke, jeres menighedsråd, hele menigheden og en særlig tak til Prik Rasmussen for i tog initiativet, fandt pengene, og viste mig og mit værksted tilliden, i har været en god og inspirerende bygherrer i hele forløbet.
Jeg må også takke Ny Carlsberg fondet og direktionen, tak til direktør Professor dr.phil Morten Kyndrup for gode samtaler undervejs. Ligeledes tak til Realdania fonden for midler til den sokkel som gør skulpturen til en del af byrummet.
Så er der dem der har båret.
Tak til Kang You Teng vores kinesiske partner, som er kommet fra Xiamen i Kina for at overvære opstilling og denne indvielse.
Tak til billedhuggere, bronzestøbere, glasstøbere og metalfolk i Kina.
Tak til stenhugger Flemming Brian Nielsen, som har produceret soklen.
Tak til Bjarne Fyhring for støbning af fundament . En ting er at modellere det i Kina og få det fremstillet og sejlet hjem over de store have, men det skal også fra Århus havn til Ikast og stilles op.
Min assistent Henrik Keil og jeg selv har fra i mandags haft den fornøjelse at arbejde med et hold på vores lille byggeplads, som har været second to none.
Tak til Lars, fra vognmandsfirma Richard Andersen, for transport og kran, tak til kranfører Freddy for eksemplarisk arbejde.
Tak til vvs og smedefirme Per Michalski og svendene Ivan og Simon, for en fremragende indsats.
Tak til Tømrermester Rasmus Secher for en dobbelt krystal vendekasse.
Tak til Glas og rammer for en perfekt fuge. Tak til Ikast stenhuggeri for alle hullerne.
Tak til PC elservice for lys i lamperne.
Fra kirken har i ydet en stor hjælp, i disse disede november dage især tak til kirketjener Simon Simonsen, der har været en uvurderlig støtte i nogle intensive dage.
Ligeledes tak til kirkegårdsleder Jørgen Markusen, for truck og laser.
I vores egen virksomhed tak til studerende Ida Thing og Klara Wengman for at have optegnet alt i 1:1 i et meget koldt værksted i Nordhavn.
Tak til min bogholder Jettie Hansen , sekretær Stine Heger, medarbejder Ejvind Jørgensen som sørger for at vi hænger sammen i det daglige.
Så til denne opgave tak til billedhugger Rolf Martens.
Sidste men ikke mindst, de sidste skal som bekendt blive de første, tak til min billedhuggerassistent Henrik Keil.
Jeg tror vi begge i dag er både lettede og stolte.