ÅBENT BREV TIL KIRKE OG KULTURMINISTER BERTEL HAARDER.

I Kristelig Dagblad tirsdag d. 28. juli bringes en artikel, der omtaler, at menighedsråd beslutter at nedrive bevaringsværdige præstegårde, der er op mod 200 år gamle, og på billederne ikke just ser faldefærdige ud.
Historien om musikskolen i Ringkøbing og indlægget af 13. maj om kirkekunst er interessante i denne sammenhæng.
Nu er det jo ikke Menighedsrådenes private ejendom, men en del af vores fælles kristne kulturarv, som menighederne er sat til at forvalte, og som det fremgår af Matthæus kap. 25/14-30, bør vi forvalte vores evner og talenter, jorden og naturen og anden ejendom bedst muligt, og videregive det helst i bedre stand, end den gave vi fik lov at forvalte, i den korte tid vi får.
I de sidste år er økonomer og regneark blevet en ny Gud, hvor det ikke er de næste generationer og det fælles, men kortsigtet økonomisk tænkning, der gælder. Som bekendt er demokrati den værste af alle styreformer, bortset fra alle de andre, og netop de samme årtier har udviklet en demokratisme, hvor alle ved bedst selv og bortset fra økonomer, er fagpersoner lagt for had.
Menighedsråd er ofte valgt på et meget spinkelt grundlag, og sidder i 4 år, at rive en 200 år gammel bevaringsværdig præstegård ned er uopretteligt, menighedsrådene har fået en stadig større råderet over kirkerne og deres bygninger, og ingen af kirkens bygninger er fredet, men det forudsætter at man lytter til kyndige folk fra Nationalmuseet, Kulturstyrelsen, den kongelige bygningsinspektør og Akademiet for de Skønne Kunster, der er ikke tale om tvang, men om rådgivning, igennem rigtig mange år er det gået fint, vores kirkelige kulturarv har menighedsrådene, på de nævnte forudsætninger, forvaltet smukt, og flere gør det helt sikkert stadig.
Men når man kun lytter til kortsigtet økonomi, ingen af de huse man bygger nu står om 200 år, så man skyder blot problemet til kommende generationer, og river ned med begrundelsen, at de er for dyre at vedligeholde, og er utidssvarende, og og provsten og biskoppens tilsynspligt åbnebart ikke er tilstede, må Kirkeministeren øjeblikkeligt meddele menighedsrådene at stoppe enhver planlagt nedrivning af bevaringsværdige bygninger i menighedrådenes varetægt, og pålægge kulturstyrelsen at få styr på problemet,så det undgås fremover.
Kirkeministeren må gøre sig konsekvensen klar, med nøjagtig samme begrundelse kan man nedrive samtlige af vores middeladlerkirker, de er heller ikke fredet, og mange kan sikkert tænke det samme om Folkekirken i almindelighed.

Med venlig hilsen
Bjørn Nørgaard
Billedhugger, Professor, medlem af Akademiet for de Skønne Kunster, forhenværende formand for Det Særlige Bygningssyn.